Dansk opdræt af

Australske  labradoodles

Velkommen til 

Vi er Copenhagen Australian Labradoodles

 

Alle vores kuld i 2024 er solgt. 

Ventelisten for 2025 er åben med plads til Forårs/sommerkuld

Vi sætter løbende hvalpe til salg, hvis der kommer afbud i det enkelte kuld, så hold øje med vores sociale medier, facebook og instagram.

Vi tager kun begrænset antal købere på ventelisten, som vi forventer der vil være hvalpe til. 

Vi kan ikke love jer et bestemt køn eller udseende ved hvalpen, da vi matcher hvalp og familie på personlighed og sind, samt aldrig ved hvor mange af hvert køn der kommer til verden. 


I er altid velkomne til at sende os en email for mere information, samt hvis køn er vigtigt grundet allergi eller andet. 


Vi søger avlsfamilier til vores kommende avlshunde i 2025. Så er du interesseret i en tæve, som skal bo ved jer og have sine hvalpekuld hjemme hos os i vores opdræt, er i velkomne til at tage kontakt. Obs avlshunden bor hos os de 9 uger den har hvalpe og den skal have 3 kuld i dens levetid. En avlshund koster halvdelen af hvad en familiehund koster. 

 kammillekornelija@gmail.com

 

  • Vi opdrætter ægte Australske labradoodles i vores hjem. Alle hvalpe bliver født ind i vores familie og har fra start de bedste forudsætninger, med tryghed , træning og kærlighed som det vigtigste. 
  • Beliggende i Måløv, 20 min fra Rådhuspladsen i København bor vi på en gård med en stor naturpark som baghave. Der er marker, skov, vandløb, søer, store arealer hvor vi går ture uden snor og fællesskab med andre hunde. Vores hvalpe vokser op som en del af vores flok af mennesker og dyr. Vi er to voksne og fire børn, kaniner, høns, katte, fugle og i naturparken har vi får og køer fra forår til efterår. Copenhagen ALD hvalpe er nøje udvalgt fra de fineste linjer og kan spores tilbage til de oprindelige opdrættere fra Australien. Vi er medlem af WALA som er med til at kvalitetssikre vores hunde og opdræt. 
  • Vi placerer kun vores hvalpe i hjem som vil optage hunden som et familiemedlem, så hunden bliver en del af familien. Alle hvalpe er hos os et familiemedlem og inden hunden videregives sikrer vi os at alle forudsætninger for et kærligt "for evigt" hjem er der. ALD trives sammen med sin familie og duer ikke til at være alene hjemme længere tid. Vores hunde er af medium størrelse og rejser med en unik socialisering og basis træning. Hos os er hvalpene aldrig vågne alene, de er sammen med mennesker og guides og socialiseres i alle vågne timer. Hvis i leder efter en kærlig, klog, legesyg og loyal hund vil en australsk labradoodle være et godt valg. 
  • Vi opfordrer alle med interesse i denne race hund kun at købe hvalpe fra opdræt som er registrerede i WALA eller ALAEU. Det er foreninger som er en sammenslutning af Seriøse opdrættere der støtter de regler og den etik der er skitseret af foreningerne. Vores fælles mål er at opdrætte australske labradoodles med den bedst mulige mentale og fysiske sundhed. Opdrættere med ekspertise og professionalisme som har hundens velbefindende for øje. Opdrættere som registrerer deres hunde og avler i henhold til avlsregler og etiske regler. Alle hunde til avl skal testes og godkendes for at sikre denne races høje kvalitet. Vi har de seneste år modtaget information fra hvalpekøbere som har været i kontakt med mennesker i Danmark der avler på australske labradoodles, som ikke er registrerede, ikke er sundhedstestede og som ikke har en ordentlig etik omkring deres hunde, men som samtidig profiterer økonomisk på racens gode ry, ved at sælge hvalpene til samme pris som en registreret opdrætter. De mennesker må vi på det kraftigste opfordre til at man ikke støtter. Hvalpe der sælges fra 6 uger, avlshunde med sygdomme og ustabil mentalt sind hos flere hvalpe når de vokser op. Vi er flere registrerede opdrættere i Danmark og i de omkringliggende lande, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Alle med høj standard og som ligger et stort arbejde i at skabe de bedste hunde, med den højeste kvalitet af hundeliv. Vi beder jer om at tage aktivt stilling, så vi sammen kan bevare racens gode ry og sørge for at det ikke er muligt at bringe hundeliv til verden som ikke har de bedste forudsætninger.  

Stolte medlemmer af WALA